Adore

Adore
Studiealbum af Smashing Pumpkins
Udgivet1. juni 1998
GenreAlternativ rock
Længde72:51
Spor16
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
UdgiverVirgin Records
ProducerBilly Corgan & Brad Wood
Smashing Pumpkins-kronologi
← Forrige
Mellon Collie and the Infinite Sadness
(1995)
Adore
(1998)
Næste
Machina/the Machines of God
(2000) →
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Adore er det fjerde album fra Smashing Pumpkins og blev udgivet 1. juni 1998 – få dage efter bandet havde holdt koncert for tusindvis af mennesker i Tivoli, København. Albummet er udgivet på Virgin Records.

Efter kæmpesucceserne Siamese Dream og Mellon Collie and the Infinite Sadness var der høje forventninger til Smashing Pumpkins. Bandet gik dog i en helt anden retning end forventet og lavede et album med en mere stille og mere elektronisk lyd. Selv om Adore gik direkte ind som nummer et i New Zealand og som nummer to i USA, blev pladen en kommerciel fiasko. I USA er der blevet solgt 1,2 millioner eksemplarer, hvilket er under en fjerdedel af både Siamese Dream og Mellon Collie and the Infinite Sadness.

Kritikerne kunne dog godt lide bandets kunstneriske udfoldelser, og bandet blev bl.a. nomineret ved Grammy Awards i 1999 i kategorien Best Alternative Music Performance.

I forbindelse med udgivelsen af bandets syvende album Oceania i 2012 lavede musikmagasinet Rolling Stone en oversigt over de 20 bedste sange fra Smashing Pumpkins ud fra en omfattende afstemning blandt fans. På listen blev der kun stemt ét nummer fra Adore ind, idet "Ava Adore" fik en plads som nummer 15. Ved bandets koncerter er "Ava Adore", "To Sheila", "Perfect", "Shame" og "For Martha" i nævnte rækkefølge de mest spillede numre live.

Smashing Pumpkins regner med at genudgive albummet i 2013.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy