Bloktilskud

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark


    • Politiske partier
    • Seneste valg
    • Folkeafstemninger

Andre lande • Politik

Bloktilskud er et statsligt, økonomisk tilskud, som en stat giver til en lokal myndighed, hvor myndigheden selv kan bestemme, hvordan den vil disponere over beløbet og dets fordeling til forskellige formål.[1] Dette står i modsætning til refusionsordninger, som er en alternativ finansieringsmulighed for stater i forhold til lokale myndigheder. Ved en refusion dækker staten den lokale myndigheds udgifter til specifikke formål i forhold til de faktiske udgifter ("efter regning").[2]

Bloktilskud anvendes i forskellige lande, blandt andet i USA. Udtrykket kendes anvendt på engelsk (block grant) i den nævnte betydning siden 1966.[3]

I Danmark giver staten bloktilskud til kommuner og regioner. Desuden betaler den danske stat et årligt bloktilskud til henholdsvis Færøerne og Grønland.

  1. ^ "Bloktilskud" i Den Danske Ordbog, besøgt 10. januar 2025.
  2. ^ Ordforklaringer til budgettet. Køge Kommunes hjemmeside, besøgt 10. januar 2025.
  3. ^ block grant. Merriam-Websters ordbog på nettet, besøgt 10. januar 2025.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in