Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca. 131.000 år siden og bestod af en varmeperiode på ca. 3.000-4.000 år – efterfulgt af en hurtig afkøling og derefter en gradvis afkøling, som gik over i næste istidWeichsel-istiden.

I den varmeste periode på 3.000-4.000 år groede der hassel og egetræer helt op til Oulu i Finland. Havoverfladen var højere end nu, hvilket indikerer større afisning af Jorden. Indlandsisen på Grønland var ikke helt bortsmeltet, men fyldte sandsynligvis kun halvdelen af, hvad den gør i dag. [1] Skandinavien var en ø, og det nuværende Sjælland var dækket af vand pga. den højere vandstand.

Desuden kender man fra denne mellemistid de første spor af menneskelig aktivitet højere oppe i Danmark. Ved Hollerup i Gudenåens brinker er der fundet marvspaltede dådyrknogler, men det kan kun have været neandertalere. Vores direkte forfædre i form af moderne Homo sapiens var (ved at være) udviklet i Afrika, men var endnu ikke indvandret til Europa. Neandertalerne havde derimod på dette tidspunkt været i Europa i mere end 100.000 år og forsvandt først tæt på slutningen af den efterfølgende Weichsel-istid.

  1. ^ 5. jul 2007, Ing.dk: Dansk forskningssensation: Grønlands is overlever det globale drivhus Arkiveret 10. juli 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Fundet af det gamle dna under indlandsisen viser nemlig, at iskappen ikke smeltede væk under sidste mellemistid (Eemtiden) for 130.000 til 115.000 år siden...I Eemtiden var der fem grader varmere i Grønland end nu..."

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy