Gibraltarklippen

Gibraltarklippen set fra vest med en stor del af det bebyggede område i Gibraltar i forgrunden.
Kort over Gibraltar; klippen ligger på den østlige side med det højeste punkt lige under det grønne område (vandopsamlingsområde).

Gibraltarklippen er en monolit af kalksten, der danner den odde, hvorpå Gibraltar ligger. Gibraltar er beliggende på den Iberiske Halvø, hvor den grænser op til Spanien; selve klippen er på det højeste sted 426 m høj. Det meste af Gibraltarklippen er udlagt som naturreservat, hvor der lever omkring 250 berberaber. Disse aber er sammen med det labyrintagtige netværk af tunneller i området en stor turistattraktion, der tiltrækker talrige besøgende hvert år.

Gibraltarklippen var den ene af Herkules' Søjler og var i antikkens Rom kendt som Mons Calpe, hvor den anden søjle var Monte Hacho (Mons Abyla) på den afrikanske side af Gibraltarstrædet. I oldtiden markerede de to punkter grænsen for den kendte verden, en myte oprindeligt fostret af fønikerne.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy