Goguryeo

Goguryeo (Hangul: 고구려; Hanja: 高句麗; RR: Goguryeo; MR: Koguryo, koreansk udtale: [koɡuɾjʌ], 37 fvt-668 CE), eller Goryeo (Hangul: 고려; Hanja: 高麗; RR: Goryeo; MR: Koryo , koreansk udtale: [koɾjʌ]), var en af de gamle tre kongedømmer i Korea,^[1][2][3] beliggende i den nordlige og centrale dele af den koreanske halvø og de sydlige og centrale dele af indre og ydre Manchuriet. Goguryeo var en aktiv deltager i magtkampen om kontrollen over den koreanske halvø og var også forbundet med de udenlandske politiske anliggender i nabolandede Kina og Japan.

Samguk Sagi, en tekst fra det 12. århundrede fra Goryeo, indikerer, at Goguryeo blev grundlagt i 37 f.Kr. af Jumong (Hanja: 朱 蒙), en prins fra Buyeo, der kom på tronen som Dongmyeong. Der er arkæologiske og tekstmæssige beviser fra kinesiske geografiske monografier, der tyder på, at Goguryeo kan have eksisteret siden det andet århundrede f.Kr. omkring tidspunktet for nedgangen for Gojoseon, et tidligere rige, som også omfattede det sydlige Manchuriet og den nordlige Koreanske halvø.

Goguryeo var et magtfuldt imperium og en af de store magter i Østasien,^[4][5][6][7] indtil det blev besejret af en alliance mellem Silla og Tang-dynastiet i 668 efter langvarig udmattende og interne stridigheder som fulgte Yeon Gaesomuns død. [12] Efter dets fald, blev dets område delt mellem staterne Forenede Silla, Balhae og Tang-dynastiet i Kina.

Navnet Goryeo (også stavet som Koryo), en forkortet form af navnet Goguryeo (også stavet som Koguryo), blev vedtaget af Jangsu, der regerede nationen 413-491, og er oprindelsen for det engelske og danske navn "Korea".

Ifølge Samguk Sagi fra det 12. århundrede og Samgungnyusa fra det 13. århundrede flygtede en prins ved navn Jumong fra Buyeo efter en magtkamp med andre prinser ved hoffet^[8] og grundlagde Goguryeo i 37 f.Kr. i en region kaldet Jolbon Buyeo, der normalt anses at være beliggende i det mellemste vandløbsopland for floderne Yalu og Tongjia og overskridende den nuværende grænse mellem Kina og Nordkorea. I de geografiske monografier i Han's Bog blev ordet Goguryeo (Hanja: 高句麗)^[9] første gang nævnt i 113 f.Kr. som en region, der hørte under den Xuantu kommanderiet. I Tangshu (Gamle Bog om Tang) fra 945 er det registreret, at kejser Taizong henviser til, at Goguryeo historie var ca. 900 år gammel.

I 75 f.Kr. kan en gruppe af Yemaek som kan stamme fra Goguryeo være indtrængt ind i Kinas Xuantu kommanderi vest for Yalu.^[10]

Mængden af tekstuelle beviser fra Tangshu, Den Nye Bog om Tang, Samguk Sagi, Nihon Shoki samt andre antikke kilder støtter en dannelse af Goguryeo 37 f.Fk. eller omkring "midten" af første århundrede f.Kr. Arkæologiske beviser støtter tilstedeværelse af grupper af Yemaek-stammer i det 2. århundrede f.Kr., men der er ingen direkte beviser for, at disse Yemaek-grupper blev kendt som eller ville identificere sig som Goguryeo. Den første omtale af Goguryeo som en gruppebetegnelse associeret med Yemaek-stammer er en reference i Han Shu, der diskuterer et oprør i Goguryeo i år 12 e.Kr., hvor de brød væk fra indflydelse af den kinesiske ved Xuantu.^[11]

Ved sin grundlæggelse menes Goguryeo at bestå af folk, som udgjorde en blanding af folk fra Buyeo og Yemaek, eftersom ledere fra Buyeo kan være flygtede fra deres rige og integrerede med de eksisterende Yemaek-høvdingedømmer.^[12] Optegnelser om de tre kongeriger antyder i afsnittet "Oplysninger om de østlige Barbarere", at Buyeo og Yemaek folk var etnisk beslægtede og talte et lignende sprog.^[13]

1. ^ "Koguryo". Encylopaedia Britannica. Hentet 15. oktober 2013.
2. ^ Byeon, Tae-seop (1999) 韓國史通論 (Outline of Korean history), 4th ed, Unknown Publisher, ISBN 89-445-9101-6.
3. ^ "Complex of Koguryo Tombs". UNESCO World Heritage Centre. Hentet 2013-10-24.
4. ^ Roberts, John Morris; Westad, Odd Arne. The History of the World (engelsk). Oxford University Press. s. 443. ISBN 9780199936762. Hentet 15. juli 2016.
5. ^ Gardner, Hall. Averting Global War: Regional Challenges, Overextension, and Options for American Strategy (engelsk). Palgrave Macmillan. s. 158-159. ISBN 9780230608733. Hentet 15. juli 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
6. ^ Laet, Sigfried J. de. History of Humanity: From the seventh to the sixteenth century (engelsk). UNESCO. s. 1133. ISBN 9789231028137. Hentet 10. oktober 2016.
7. ^ Walker, Hugh Dyson. East Asia: A New History (engelsk). AuthorHouse. s. 6-7. ISBN 9781477265178. Hentet 20. november 2016.
8. ^ Byington 2003, s. 234.
9. ^ Beckwith 2007, s. 33.
10. ^ Byington 2003, s. 194.
11. ^ Byington 2003, s. 233.
12. ^ Aikens 1992, s. 191–196.
13. ^ De Bary, Theodore and Peter H. Lee, "Sources of Korean Tradition", p. 7–11