Kejtum

Sild Museum i Kejtum
Kejtum Klev (Grønne Klev) ved vadehavet

Kejtum (nordfrisisk Kairem tysk Keitum) er en landsby beliggende centralt på friserøen Sild i Nordfrisland i det nordvestlige Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Sild Kommune i Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kejtum er sogneby i Kejtum Sogn. Sognet hørte i den danske tid indtil 1864 i Landskabet Sild (Utlande og senere Tønder Amt).

Typisk for byen er de mange friserhuse med de traditionelle stråtag, som ofte er omgivet af naturstensmure og velholdte haver. Byen har en dansk skole og egen banegård, hvorfra man kan tage toget til fastlandet.

Vest for Kejtum ligger den cirka 4500 år gammel dysse Harhoog. Dyssen består af et gravkammer og en stenkreds. Dyssen blev udgravet i 1925, men blev flyttet fra sin originale placering i 1954 på grund af lufthavnens opførelse. I nærheden findes ved Tipkenhoog også en gravhøj fra bronzealderen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy