Kvistgang

Kvistgang, vandvisning, er en udøvelse som en vandsøger, metalsøger, kvistgænger eller jordstrålemåler siger, tillader dem at finde skjulte brønde, begravet metal, ædelstene og andre objekter, såvel som jordstråler uden anvendelse af videnskabeligt udstyr.

Kvistgang opfattes af videnskaben som pseudovidenskab og artiklens efterfølgende tekst er med for at perspektivere kvistgang historisk.

Y- eller L-formede kviste, rør, ståltrådsbuer eller vinkelpinde anvendes under søgningen – kaldet pilekvist eller ønskekvist, men nogle kvistgængere anvender andet udstyr (f.eks. pendul, "elektrogeobioskop") – eller slet intet.

Jordstråling, W-bølger eller vandåre-stråling skulle omfatte^[1][2]:

• Gitternetzoner, strålebaner
  • Hartmann-gitteret – ca. 2 meters afstand nord-syd og ca. 2,5 meters afstand øst-vest linjer.
  • Curry-gitteret – ca. 3 meters afstand diagonalt i forhold til polerne.

Kvistgang er meget udbredt ^[3] på trods af at de fleste videnskabelige test er negative. ^{[4] [5]} En enkelt test i følgende kilde viste dog at 1/3 af kvistgængerne fandt det ønskede i en dobbeltblind test. ^[6][7][8] Om det er statistisk signifikant vides ikke.

1. ^ skeptica.dk: Geomystik: Da dødsstrålerne kom til Danmark, af Jens Laigaard Citat: "...[1. del]...Om aftenen den 23. januar 1986 blev en lille undergrundsbevægelse med et kendt over hele Danmark. Det var jordstrålefolket, som debuterede for den brede offentlighed i tv-udsendelsen „Truslen fra jorden”...Tv-seerne fik at vide, at det strømmende vand nede i jorden var dødsens farligt. Det udsendte en stråling, som skar sig lodret op gennem jorden og virkede nedbrydende på folks helbred...[3. del]... Udsendelsen sluttede med et forsøg, hvor nogle af landets mest kendte jordstrålesøgere skulle vise, hvad de duede til. Der blev gennemført tre opmålinger af et gulvareal på Gjorslev slot...De modstridende målinger fik lov at tale for sig selv, og tv-seerne måtte drage deres egne konklusioner...", backup
2. ^ Pro jordstråle: Miljø & jordstråleforeningen Danmark: Vandårer, backup
3. ^ As translated from a preface of the Kassel experiments, "roughly 10,000 active dowsers in Germany alone can generate a conservatively-estimated annual revenue of more than 100 million DM (US$50 million)". Skeptiker 1/1991: König, R.; Moll, J.; Sarma, A. (1991): Wünschelruten-Test in Kassel. Skeptiker 1/91, S. 4-10. (ingen tysk artikeltekst – kun overskrift), backup, dowsing-research.net: Konig, K, Moll, Jurgen and Sarma, A. The Kassel Dowsing Test, dowsing-research.net: Konig, K, Moll, Jurgen and Sarma, A. The Kassel Dowsing Test Part II, The Kassel Dowsing Test: Part 1 By Robert Konig, Jurgen Moll, and Armadeo Sarma, dowsing-research.net: Konig, K, Moll, Jurgen and Sarma, A. The Kassel Dowsing Test: Part 2, (backup1, backup2, backup3, backup4).
4. ^ Enright, Jim T. (jan.-feb. 1999). "The Failure of the Munich Experiments". Skeptical Inquirer. Paul Kurtz. Arkiveret fra originalen den 29. marts 2014. Hentet 2006-11-14. The researchers themselves concluded that the outcome unquestionably demonstrated successful dowsing abilities, but a thoughtful re-examination of the data indicates that such an interpretation can only be regarded as the result of wishful thinking.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link),
5. ^ dowsing-research.net: [http://dowsing-research.net/#articles Flere artikler – bl.a.: "Water Dowsing: The "Scheunen" Experiments", J. T. Enright, Neurobiology Unit 0202, Scripps Institution of Oceanography, La Jolla, CA 92093, USA] Citat: "...Abstract...The most extensive and carefully controlled experimental investigation ever undertaken of whether dowsers can, as they claim, detect hidden water at a distance, was conducted in a barn (German: "Scheune") near Munich in 1987 and 1988 by physicists at nearby Universities, a project funded by the German government for 400,000 Marks (about a quarter of a million dollars, at present exchange rates). More than 500 dowsers participated, in more than 10,000 individual, double-blind tests, and the researchers claimed to have demonstrated in these Scheunen experiments that a real dowsing phenomenon "can be regarded as empirically proven." Several years later, Enright undertook a thorough re-examination of the data on which that claim was based, and concluded that the entire research outcome can reasonably be attributed to chance...", backup
6. ^ phact.org: A scientific investigation of dowsing by Gareth John of John Moores University Arkiveret 4. juli 2009 hos Wayback Machine Citat: "...[Lund delcitatstart]3.2.2b Location of Karst Water Channels...One of the most powerful arguments for dowsing as an efficient means of detection is the University of Lund's 1983 paper. (Leif Engh; Detektering av underjordiska vattendrag – Test av tre geofysiska metoder (slingram, VLF, georadar) samt biofysisk metod(slagruta). Lunds Universitets Naturgeografiska Institution. Rapporter och Notiser 55, Lund 1983. Summarised in Betz, 1995)[Lund delcitatslut]...5.1 Summary of the Evidence...Many of the dowsing tests presented here show very little evidence for a dowsing ability...However, the work conducted in natural environments is highly promising. The Lund tests in particular show a very impressive success rate..."
7. ^ HANS-DIETER BETZ: Unconventional Water Detection: Field Test of the Dowsing Technique in Dry Zones: Part l, backup
8. ^ HANS-DIETER BETZ: Unconventional Water Detection: Field Test of the Dowsing Technique in Dry Zones: Part 2, backup