Munkholmen

For alternative betydninger, se Munkholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Munkholm)
Munkholmen set fra syd.

Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca. 2 km udenfor Trondheim centrum i Trondheimsfjorden.

Munkholmen nævnes første gang i 1200-tallet af Snorri Sturluson under navnet Nidarholm, hvor øen bliver brugt som rettersted. Frem til reformationen var Nidarholm et kloster på øen. I 1600-tallet blev navnet Munkholmen taget i brug, og Munkholm fæstning blev anlagt. Dele af fæstningen er i dag en seværdighed. Fæstningen blev brugt som statsfængsel, og den mest berømte fange, som sad der, var Peder Schumacher Griffenfeld. Under 2. verdenskrig byggede tyskerne faste antiluftskytsstillinger på Munkholmen.

I dag er øen fredet og et yndet udflugtsmål i sommersæsonen, hvor der afgår både fra Ravnkloa i Trondheim flere gange dagligt. På øen findes en cafe, en lille restaurant og der er mulighed for at bade i fjorden.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy