Palladianisme

Palladianisme eller palladiansk arkitektur er en europæisk arkitekturstil afledt af og inspireret af arbejder af den venetianske arkitekt Andrea Palladio (1508-1580). Det der i dag betegnes som palladiansk arkitektur, er en udvikling af Andrea Palladios oprindelige koncepter, der var stærkt baseret på symmetri, perspektiv og værdier fra grækernes og romernes klassiske tempelarkitektur i antikken. Fra 1600-tallet blev Palladios fortolkning af denne klassiske arkitektur kaldt palladianisme, og den fortsatte med at udvikle sig til slutningen af 1700-tallet.

Palladianismen blev en kort periode i midten af 1600-tallet populær i Storbritannien, men dens blomstring blev afkortet ved begyndelsen af den engelske borgerkrig og de stramninger der fulgte af den. I begyndelsen af 1700-tallet kom stilen igen på mode, ikke kun i England men også direkte påvirket fra Storbritannien i Prøjsen, hvor Grev Francesco Algarotti (1712-1764) kan have skrevet til Burlington – Richard Boyle, 3rd Earl of Burlington (1694-1753) – fra Berlin^{[note 2]} at han havde anbefalet Frederik den store – konge af Preussen 1740-86 – om i Preussen at adoptere den arkitektoniske stil, som Burlington havde introduceret i England ^[1]. Den preussiske maler og arkitekt Georg Wenzeslaus von Knobelsdorffs (†1753) operahus på Unter den Linden, baseret på den skotske arkitekt Colen Campbells (1676-1729) Wanstead House i Essex, blev opført 1741-1743^{[note 3]}.

Senere i århundredet, da stilen ikke længere var så populær i Europa, blev den til gengæld mere populær i de britiske kolonier i Nordamerika med eksempler som Drayton Hall i South Carolina, Redwood Library i Newport, Rhode Island, Morris-Jumel Mansion i New York City, Hammond-Harwood House i Annapolis, Maryland og Thomas Jeffersons Monticello og Poplar Forest i Virginia.^[2]

• Operahuset i Berlin med engelsk forlæg
• 
  Operahuset i Berlin omkring 1745.
  Dets oprindelige form var baseret på tegninger af Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff (†1753)
• 
  Colen Campbells Wanstead House i Essex, 1722.
  Forlæg for det oprindelige operahus på Unter den Linden

Stilen fortsatte med at være populær i Europa gennem 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor den ofte blev brugt i udformningen af offentlige og kommunale bygninger. Fra slutningen af 1800-tallet fik stilen konkurrence af en nygotisk stil i den engelsktalende verden, hvis førende skikkelser, bl.a. Augustus Pugin (†1852) mindede om at palladianismen havde sin oprindelse i gamle templer. De anså det som for hedensk for anglikansk og anglokatolsk gudstjenesterliv (worship).^[3] Men stilen forblev populær og fortsatte med at udvikle sig; dens pedimenter (prydgavle^{[note 4]}), symmetri og proportioner ses i mange moderne bygninger i dag.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

1. ^ James Lees-Milne, The Earls of Creation 1962:120.
2. ^ The Center for Palladian Studies in America, Inc., "Palladio and English-American Palladianism." Arkiveret 2009-10-23 hos Wayback Machine
3. ^ Frampton, p. 36