Pantyrkisme

Visionen om panturanismen og forholdet til Armenien.

Pantyrkisme er en politisk og kulturel bevægelse for at forene alle tyrkisksprogede folkeslag.

Bevægelsen genopstod i 1930-erne som en modreaktion mod Sovjetunionens magtovertagelse i forbindelse med, at nogle tartarer flygtede til Tyrkiet, hvor de blev ansat som professorer ved universiteterne og fik tyrkisk statsborgerskab. Særligt kan Zeki Velidi Togan nævnes. Han var født i Ufa og af bashkirisk oprindelse, professor ved universitetet i Istanbul og formåede med sit værk Bugünkü Türkestan for første gang at samle de tyrkiske folkeslags historie i et akademisk værk. Han fik snart samlet et stort antal intellektuelle beundrere omkring sig, såvel i Tyrkiet som i Tyskland. I Tyskland blev udgivet et af pantyrkismens vigtigste tidsskrifter, Yas Türkestan. I 1948 kom det frem, at Franz von Papen i et brev den 5. august 1941 med styrke havde udtrykt et ønske om, at tyskerne skulle give pantyrkismen sin støtte. Brevet indeholdt også en dokumentation for pantyrkismens udbredelse i Tyrkiet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy