Partsstatus (eller blot part) er et begreb, som anvendes i den juridiske disciplin, forvaltningsret.[1] Partsstatus er især relevant for en forvaltningsafgørelse, som en offentlig myndighed har truffet efter sagsbehandlingsregler.[2]
Den, der er part i en sag, har partsstatus, jf. FOB 2020-33.[3] En part i en sag er en borger (fysisk person) eller en juridisk (ikke levende) person, som har "en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen".[4] Med part menes især den (fysiske eller juridiske) person, som er afgørelsens modtager; en part kan være den, der ansøger om tilladelse; eller som får et påbud eller forbud (Revsbech m.fl. 2019:189).
Efter forvaltningsloven (forkortet FVL) har en part en række rettigheder.[5] En part har som hovedregel ret til at klage.[6] Dertil kommer flere andre rettigheder så som ret til partshøring, partsrepræsentation, partsudtalelse, partsaktindsigt, og ret til at få vejledning (herunder klagevejledning) samt ret til at få afgørelsen meddelt (se ovenfor).[7]
Partens mulige klageret omfatter både klage over en afgørelse og klage over mulige sagsbehandlingsbejl.[8] En klage over mulige sagsbehandlingsbejl vil typisk angå, at myndigheden efter partens mening har tilsidesat en (eller flere) garantiforskrift(er); se FOU nr 2002.313.[9]
I en miljøretlig sag sker det ofte, at ikke alle berørte naboer bliver tildelt partsstatus; se FOB 04.274.[10]