Porkkala

59°59′00″N 24°26′00″Ø / 59.98333°N 24.43333°Ø / 59.98333; 24.43333

Porkkala set fra luften

Porkkala (sv: Porkala) er en halvø i Den Finske Bugt i nærheden af Kirkkonummi (Kyrkslätt) i Sydfinland.

Halvøen havde en overgang stor strategisk værdi, da kystartilleri herfra kunne nå mere end halvvejs over Den Finske Bugt. Hvis den samme magt kontrollerede den estiske kyst på den modsatte side af bugten, kunne den blokere for adgangen ad søvejen mellem St. Petersborg og Østersøen.

Porkkala ligger desuden kun 30 km fra den finske hovedstad Helsinki, og en base tilhørende en fremmed magt dér kunne udøve et betydeligt tryk på den finske regering.

I dag er halvøens kyster populære områder for ornitologer om foråret, når de arktiske gæs og andre vandfugle er på træk.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy