Et pressekort er et identifikationskort, der udstedes til personer, hvis hovederhverv er journalistisk formidling. Det er forebeholdt journalister, fotojournalister/pressefotografer og tv-fotografer.
Pressekortet giver adgang bag politiets afspærringer jf. Rigspolitichefens ”Kundgørelse II nr. 7” af 15. april 1998. Pressekortet bruges som legitimation ved pressemøder og offentlige begivenheder.
I de fleste tilfælde kræves det, at indehaveren i forvejen er presseakkrediteret.