Ranger-programmet

Ranger-programmet var en serie af NASA's månesonder til at optage nærbilleder af måneoverfladen. Systemet gik ud på at sende kamikazesonder på kollisionskurs mod Månen, med et batteri af tv-kameraer. Dette kunne gøres relativt simpelt, men NASA's afdeling for rumsonder, JPL, valgte at bruge programmet til at udvikle avancerede dybtrumssonder. Eksempelvis kunne strømforbruget på Rangers tredøgnsflyvninger sagtens dækkes af friske batterier (kun få af de sovjetiske Lunasonder brugte solceller), men JPL valgte at udstyre Rangersonderne med solcellepaneler. Disse kræver et system, der automatisk peger solcellerne mod Solen. Simple satellitter er spin-stabiliseret; de fordeler solvarmen ligeligt som en grillkylling. Ranger var 3-akse stabiliseret, hvilket kræver temperaturkontrol og et aktivt stabilisationssystem med monitering af ledestjerner. Kommunikationssystemet var forbedret, grundet seks tv-kameraer, og der var en slags computer om bord. De avancerede sonder forsinkede Ranger-programmet, men førte til at NASA, som den eneste rumfartsorganisation, har besøgt samtlige planeter i Solsystemet.

Rangersonderne skulle bruge de uprøvede Atlas-Agena-raketter, der var en kombination af to atommissiler. Atlas-Agena skulle bruges af Samos spion- og Midas raketvarslingssatellitterne og Rangersonderne var prøveklude.