Rappahannockfloden

Rappahannock ved solnedgang
Rappahannock flodens vandskel
Rappahannock flodens vandskel
Fredericksburg, Marts 1863. Blik hen over Rappahannockfloden.

Rappahannockfloden er en flod i det østlige Virginia i USA, ca. 294 km lang. Den løber gennem hele den nordlige del af staten fra Blue Ridge Mountains i vest hen over Piedmont til Chesapeake Bay syd for Potomacfloden. På grund af dens fortsatte betydning som forhindring af nord-syd bevægelser udgjorde den i praksis grænsen mellem "Nord" og "Syd" under den amerikanske borgerkrig. Tidlige nybyggere i Virginia kolonien slog sig ned ved dens bredder, og under den amerikanske borgerkrig var den i centrum af området, hvor de vigtigste slag fandt sted. Den afvander et område på 7.405 km², ca. 6% af staten Virginia. En stor del af dette område er landligt og skovklædt, men der er sket en stigende urbanisering i de senere 10-år i takt med, at forstæderne til Washington er vokset mod syd.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy