Receptortyrosinkinase

Tre former af VEGF-receptoren og deres krydsreaktioner (VEGF = vascular endothelial growth factor)
Eksempel på signalkaskader startet af en receptortyrosinkinase
Skitse af vigtige domæner og aminosyrer af EGF-receptoren (EGF = epidermal growth factor; Y = tyrosin)


Receptortyrosinkinaser (RTK, eng. Receptor tyrosine kinases), tyrosinreceptorkinaser (TRK) eller tyrosinkinasereceptorer (TKR) er receptorer i cellemembranen med høj affinitet for mange polypeptidsignalstoffer: vækstfaktorer, cytokiner og hormoner. Kinaser er enzymer, der fosforylerer, dvs. overfører en fosfatgruppe. Receptortyrosinkinaser er ved fosforyleringsreaktioner vigtige regulatorer af normale cellulære processer og har også en afgørende rolle i udvikling og progression af mange typer af kræft. Igennem kaskader af reaktioner føres signalerne fra celles yderside til cellekernen, startende med fosforylering af tyrosin, se signaltransduktion. Mutationer i gener for receptortyrosinkinaser fører igennem ændring af kaskademønsteret til ændring af cellens respons. Af de 90 unikke gener for tyrosinkinase , der er identificeret i det menneskelige genom, koder de 59 for receptorer.[1]

  1. ^ Lodish H, Berk A, Zipursky SL, et al. Molecular Cell Biology. 4th edition. New York: W. H. Freeman; 2000. Section 20.4, Receptor Tyrosine Kinases and Ras.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy