Slaget ved Svold | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slaget ved Svold af Otto Sinding |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Danmark Sverige Norge | Norge | ||||||
Ledere | |||||||
Svend Tveskæg Erik Jarl Olav Svenske | Olav Tryggvason † | ||||||
Styrke | |||||||
70+ krigsskibe | 11 krigsskibe | ||||||
Tab | |||||||
Ukendt | 11 skibe |
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr)[1] var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000. Olav Tryggvason mistede livet i slaget. Hvor slaget fandt sted er uvist. Ifølge islandsk tradition er Svold et stednavn ved Rügen, men den ældste kilde, Adam af Bremen, henlægger slaget til Øresund. Konfliktens baggrund var sandsynligvis forsøget på at etablere et forenet norsk kongerige, den danske kongemagts politiske interesse i landet og spredningen af kristendommen.
De islandske Kongesagaer indeholder de mest detaljerede beskrivelser af slaget, og ifølge dem var Olav Tryggvason på vej hjem fra Venden, da hans flåde blev overfaldet af en allieret dansk-svensk-norsk flåde. Olav Tryggvason havde kun 11 skibe med sig, heriblandt hans eget Ormen hin lange, som var bemandet med op mod 130 mand, deriblandt den berømte bueskytte Einar Tambeskælver. Det var bruddet på hans bue, der varslede Olav Tryggvasons nederlag. Modstanderne rådede over mere end 70 skibe. Da slaget begyndte, afviste Olav – "i nedladende toner" – at danskere og svenskere skulle kunne udgøre nogen trussel mod hans mænd. Kun Erik Jarls mænd var farlige, da de, som han mente, var norske som os selv. Ifølge sagaerne var årsagen til slaget Olav Tryggvasons uheldige frieri til Sigrid Storråde og hans problematiske ægteskab med Thyre, Svend Tveskægs søster.
Sagaernes beskrivelser af slaget, især Snorre Sturlasons i Heimskringla, har været inspiration til talrige litterære gendigtninger af historien; fx i det store færøske kvad Ormurin Langi (fra omkring 1823) af den færøske digter Jens Christian Djurhuus.