Sort-hvid

For teatret (det tidligere Caféteatret), se Sort/Hvid (teater)

Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. (marts 2014) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sort-hvid, ofte forkortet S/H er et begreb, der henviser til en række udtryksformer indenfor billedkunst, hvor der alene anvendes sort, hvid og gråtoner.

Foto og film blev oprindeligt optaget i sort-hvid, da den daværende teknologi ikke var i stand til at gengive farver.

Farvefilm var dyre at lave i begyndelsen af 1930'erne, så de fleste film var stadig sort-hvide. Farvefilm som Borte med blæsten fra 1939 og Walt Disneys tegnefilm var undtagelser.

I 1940'erne satte krigsøkonomien grænser for farvefilmens udbredelse. Først i 1950'erne vandt den for alvor frem. Der blev dog fortsat produceret S/H film med baggrund i kunstneriske og/eller økonomiske overvejelser. Eksempler herpå er Alfred Hitchcock Psycho (1960), Svend og Lene Grønlykkes Balladen om Carl-Henning (1969), Francois Truffauts tidlige film som Ung flugt (1959), Jules og Jim (1962) og Silkehud (1963) og Stanley Kubricks "Dr. Strangelove" (1964).

Spire Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.