Spellemannprisen

Spellemannprisen er en prisuddeling til norske musikartister som har udmærket sig på en positiv måde det foregående år. Prisen blev etableret på initiativ fra det norske IFPI (international organisation for pladebranchen) og uddelt første gang i 1973 for pladeåret 1972 og har blevet uddelt hvert år siden. Uddelingen arrangeres af Spellemannskomiteen, som er udnævnt af IFPI Norge og FONO.

Antal priser som uddeles varierer noget fra år til år. I henhold til reglementet for 2013-uddelingen uddeles der priser i 17 sangerbestemte klasser, to priser til ophavsmænd (årets komponist og tekstforfatter) og tre tillægsklasser (Årets spellemann, årets nykommer og årets hit). I tillæg tager komiteen stilling til om det skal uddeles hæderspris, fagpris og producentpris. For hver af de sangerbestemte klasserne udnævnes det en fagjury hvor sammensætningen holdes hemmelig for hverandre og udenforstående. Fagjuryerne bestemmer ved hjælp af pointgivning hvilke af de listede artister og plader som skal nomineres i de forskellig klasser. Der nomineres mellem tre og fem artister i hver klasse. Fagjuryen stemmer derefter en vinder som modtager en bronzestatuet og diplom.

Det bliver på forhånd ikke offentliggjort nogle nomineringer for Årets spellemann. En specialjury nominerer og kårer her vinderen. I klasser som årets hit og den tidligere musikvideo-klassen er det nogle ganger blevet benyttet publikumsafstemning for at kåre vinderen.