Strubehoste

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Falsk strubehoste er foreslået føjet ind i Strubehoste. (Siden januar 2014)  Diskutér forslaget
Croup
Klassifikation
The steeple sign as seen on an AP neck X-ray of a child with croup
Information
NavnCroup
Medicinsk fagområdepædiatri,
lungemedicin Rediger på Wikidata
SKSDJ050
ICD-10J050
ICD-9464.4
DiseasesDB13233
MedlinePlus000959
eMedicineped/510 emerg/370 radio/199
ICD-9-CM464.4 Rediger på Wikidata
PatientplusCroup Rediger på Wikidata
MeSHD003440 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Strubehoste (eller croup) er en luftvejssygdom, der som regel udløses af en akut virusinfektion i de øvre luftveje. Infektionen medfører hævelse af slimhinden i struben, hvilket hæmmer den normale vejrtrækning og giver sig udslag i de klassiske symptomer med "gøende" hoste, stridor og hæshed. Den kan give milde, moderate eller svære symptomer, som ofte forværres om natten. Den behandles ofte med en enkelt dosis orale steroider; undertiden anvendes adrenalin i mere alvorlige tilfælde. Hospitalsindlæggelse er sjældent nødvendig.

Strubehoste diagnosticeres på et klinisk grundlag, når potentielt mere alvorlige årsager til symptomerne er blevet udelukket (f.eks. strubelågsbetændelse eller et fremmedlegeme i luftvejene). Yderligere undersøgelser — som f.eks. blodprøver, røntgen og dyrkning af opspyt — er som regel ikke nødvendige. Det er en forholdsvis almindelig tilstand, som rammer ca. 15 % af alle børn på et tidspunkt, som oftest i en alder mellem 6 måneder og 5–6 år. Tilstanden ses næsten aldrig hos teenagere eller voksne. Tidligere var difteri den primære årsag til strubehoste, men denne årsag er nu hovedsagelig af historisk betydning i den vestlige verden som følge af vaccination samt forbedret hygiejne og levestandard.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy