Syndikus

For andre betydninger se Syndikat

En syndikus eller syndicus (senlatin: syndicus, græsk: σύνδικος syndikos, syn- med, sammen + dike retfærdighed) er en jurist, der fungerer som retslig værge og juridisk rådgiver (kurator) for et firma, en stiftelse eller et politisk samfund.

Flere tyske landdage havde således i ældre tid deres fast ansatte syndici, ligesom der i Preussen tidligere fandtes særlige såkaldte kronsyndici, dvs. kronjurister eller ansete retslærde, der på regeringens forlangende skulle afgive betænkning over tvivlsomme statsretslige spørgsmål ligesom de engelske kronjurister.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy