Back Tercera cruzada AN الحملة الصليبية الثالثة Arabic الحمله الصليبيه التالته ARZ Tercer cruzada AST Üçüncü Səlib yürüşü Azerbaijani اۆچونجو صلیبی ساواشی AZB Трэці крыжовы паход Byelorussian Трэці крыжовы паход BE-X-OLD Трети кръстоносен поход Bulgarian তৃতীয় ক্রুসেড Bengali/Bangla
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (november 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Det Tredje Korstog (1189-1192) var et forsøg ledet af tre europæiske monarker fra den vestlig kristne el af Europa (Filip 2 af Frankrig, Richard 1. af England og Frederik 1. af Det Hellige Romerske Rige) for at generobre Det hellige land efter Ayyubid-sultanen Saladin i 1187 havde erobret Jerusalem. Ansporet af religiøs iver afsluttede de europæiske monarker Henrik 2. af England og Filip 2. af Frankrig deres konflikt med hinanden for at lede et nyt korstog. Henriks død (6. juli 1189) betød imidlertid, at de engelske tropper kom under kommando af hans efterfølger, kong Richard 1. (Richard Løvehjerte). Den ældre tyske kejser Frederick Barbarossa accepterede også på opfordringen til at deltage i korstoget våben og ledte en massiv hær over Balkan og Anatolien. Han opnåede nogle sejre over Rûmsultanatet, men døde, da han krydsede en flod den 10. juni 1190, før han nåede Det Hellige Land. Hans død forårsagede sorg blandt de tyske korsfarere, og de fleste af hans tropper vendte hjem.[1]
Korstoget var delvist vellykket, og korsfarerne generobrede de vigtige byer Acre og Jaffa og generobrede de fleste af Saladins erobringer, men det lykkedes ikke at generobre Jerusalem, som var korstogets hovedmål og dets religiøse fokus. Efter at korsfarerne havde fordrevet den ayyubidiske hær fra Acre, forlod Filip og Frederiks efterfølger, Leopold 5. af Østrig, Det Hellige Land i august 1191. Efter en sejr ved Arsuf var det meste af Levantens kystlinje generobret og returneret til kristen kontrol. Den 2. september 1192 indgik Richard og Saladin Jaffatraktaten, der anerkendte muslimsk kontrol over Jerusalem, men tillod ubevæbnede kristne pilgrimme og købmænd at besøge byen. Richard forlod det hellige land den 9. oktober 1192. De militære succeser under det tredje korstog gjorde det muligt for de kristne at opretholde betydelige stater i Cypern og på den syriske kyst, hvilket genoprettede Kongeriget Jerusalem med kontrol over en smal stribe fra Tyrus til Jaffa.[1]
Den manglende generobring af Jerusalem ledte til det efterfølgende 4. korstog i 1202-1204, men det var først ved det 6. korstogi 1229 at det lykkedes europæerne – kortvarigt – af generobre byen.
- ^ a b Cartwright, Mark (27. august 2018). "Third Crusade". World History Encyclopedia (engelsk). Hentet 31. juli 2024.