Shah ‘Abbās I شاه عَباس بُزُرگ | |
---|---|
Shāhānshāh af Safavideriget | |
Regerede | 1. Oktober 1587 – 19. Januar 1629 |
Far | Mohammed Khodabanda |
Mor | Khayr al-Nisa Begum |
Født | 27. januar 1571 Herat, Afghanistan |
Død | 19. januar 1629 (57 år) |
Religion | Shia Islam |
Shāh ‘Abbās den store (persisk: شاه عَباس بُزُرگ; 27. januar 1571 – 19. januar 1629), eller Shāh ‘Abbās I, var Shah af Iran og regnes generelt for den stærkeste leder af Safavideriget.[kilde mangler] Han var tredje søn af Mohammed Khodabanda.[1]
Abbas kom på tronen i en urolig tid i Iran. Under hans svage far blev landet splittet mellem de forskellige fraktioner af Qizilbash-hæren, der bl.a. dræbte Abbas' mor og storebror. Irans fjender, Det Osmanniske Rige og usbekerne, udnyttede det politiske kaos til at erobre dele af landet. I 1587 afsatte en af Qizilbashs ledere, Murshid Qoli Khan, Mohammed Khodabanda i et kup og indsatte hans søn, den 16-årige Abbas, på tronen. Men Abbas var ingen marionet, og snart tog han selv magten. Han reducerede Qizilbash's indflydelse i regeringen og militæret og reformerede hæren, så han kunne bekæmpe osmannerne og usbekerne og generobre Irans tabte provinser. Han tog også land tilbage fra portugiserne og mogulerne. Abbas var en stor bygherre og flyttede landets hovedstad fra Qazvin til Isfahan.