Adel i Sverige

Adelen har i Sverige været en samfundsklasse, der har fået visse arvelige privilegier fra staten. Indtil 1866 var adelen således den højeste klasse på Sveriges standsriksdag. Adelen består i Sverige som et unikt retssubjekt, men dens sidste symbolske privilegier blev afskaffet, da Riddarhusordningens position som officiel forfatning ophørte 1. juli 2003. Den svenske adel er meget talrigere end den danske (omtrent 900 slægter), og den udøver i samfundslivet en langt større indflydelse.

Der skelnes mellem introduceret og ikke-introduceret adel. Med »introduceret« menes, at svenske adelsslægter er introduceret på Riddarhuset og opført i dets lister. De introducerede er medlemmer af Riddarhuset. Mange ointroducerade er medlemmer af Ointroducerad Adels Förening.

Den svenske adels position blev formaliseret ved Alsnö stadga (forordning) i 1280, og dens indflydelse kulminerede i stormagtstiden i 1600-tallet. Karl XI's "reduktion" hen imod slutningen af dette århundrede gav imidlertid adelen et knæk. I 1700-tallet blev adelens stilling i samfundet gradvist undergravet af økonomiske og samfundsmæssige forandringer. I 1809 blev statslige embeder åbnet for også ikke-adelige og i 1866 ophørte adelen med at være en egen stand på Riksdagen. I 1902 blev Sven Hedin den sidste person, der blev adlet i Sverige, og i 1975 blev kongens formelle ret til at udstede adelsprivilegier afskaffet.

Den svenske adels valgsprog er Arte et Marte.