Aktinorrhiza er betegnelsen for de rodknolde, der opstår hos bestemte dækfrøede planter. I knoldene dannes en symbiose mellem planten og kvælstoffikserende bakterier af slægten Frankia.[1] Med undtagelse af den urteagtige slægt Datisca er alle aktinorrhiza-planter træer eller buske. Mange er pionerplanter i de tidlige successionstrin. Ofte er de de første planter, som finder fodfæste på et sted, hvor der har været en forstyrrelse. Nogle er specialiserede til livet på ekstreme voksesteder som f.eks. oversvømmede områder, varme og tørre steder eller klippesprækker. Aktinorrhizaplanter er de vigtigste bidragydere med hensyn til kvælstoffiksering i store områder af verden, og de er særligt væsentlige i de tempererede skove[2]. Den målte kvælstoffikseringsrate for visse ellearter er så høj som 300 kg N²/ha/år, dvs. tæt på de højeste rater, der er noteret for bælgplanter[3]. Planterne bliver brugt af mennesker til mange formål: til jordforbedring, som tømmer og brænde, til kystbeskyttelse og til bekæmpelse af ørkenspredning.