Alanya

Alanya
Alanya Rediger på Wikidata
Overblik
Land Tyrkiet
Grundlagt1872 Rediger på Wikidata
Postnr.07400 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)07 Rediger på Wikidata
UN/LOCODETRALA Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 364.180 (2022) Rediger på Wikidata
 - Areal1.599 km²
 - Befolknings­tæthed228 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+3 Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.alanya.bel.tr
Oversigtskort
Alanya ligger i Tyrkiet
Alanya
Alanya
Alanyas beliggenhed i Tyrkiet 36°32′52.74″N 31°59′44.23″Ø / 36.5479833°N 31.9956194°Ø / 36.5479833; 31.9956194

Alanya, tidligere Alaiye, er en by og et distrikt i Antalya-provinsen i Tyrkiet ved Middelhavet. Byen ligger 166 km fra provinshovedstaden Antalya. Distriktet, som omfatter byen og dens omland, har et areal på 1 598,51 km². Befolkningen består næsten udelukkende af mennesker med tyrkisk oprindelse, men der bor også omkring 23.000 fra Europa i distriktet.

På grund af sin naturlige strategiske position på en lille halvø ved Middelhavet under Taurusbjergene, har Alanya været en strategisk vigtig by for mange imperier omkring Middelhavet, som Det ptolemeiske Rige, Selevkideriget, Romerriget, Det Byzantinske Rige og Det Osmanniske Rige.

Byen Alanya der har cirka 110.000 indbyggere er med årene blevet et populært rejsemål, og er i dag en pulserende turistby med en gammel bykerne. Mange af turisterne kommer fra skandinaviske lande eller Holland. Fra byens midte strækker der sig ud i Middelhavet en klippefyldt halvø, hvorpå der i omkring 250 meters højde ligger ruinerne af en borg. Det meste af den nuværende borg blev opført i 1300-tallet, men halvøen har huset fæstningsværker helt tilbage fra Romerriget og det Byzantinske Rige.

Alanyas største politiske betydning kom i middelalderen, med Rum-sultanatet under Alaeddin Kaykubad I, som byen er opkaldt efter. Under bygningen af byen, byggede han også mange af nutidens seværdigheder, for eksempel tårnet Kızıl Kule («Det røde tårn»), skibsværftet Tersane og borgen Alanya Kalesi.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in