Aleksej Navalnyj

Aleksej Navalnyj
22. oktober 2011
Personlig information
Fulde navn	Aleksej Anatoljevitj Navalnyj
Født	4. juni 1976(1976-06-04) Butyn, Moskva oblast, Rusland
Død	16. februar 2024 (47 år) Straffekoloni nr. 3, Jamalo-Nenetsk[1], Tjumen oblast, Rusland
Dødsårsag	Ukendt
Gravsted	Borisovskoye Cemetery[2]
Nationalitet	Russisk
Bopæl	Moskva (til 2021)
Højde	189 cm[3]
Politisk parti	Jabloko, Fremtidens Rusland, Fremskridtspartiet, Rusland
Far	Anatolij Navalnyj
Mor	Ljudmila Navalnaja
Søskende	Oleg Navalnyj
Ægtefælle	Julija Navalnaja (2000-2024)
Børn	Dasja Navalnaja, Zakhar Navalnyj
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Moskvas finansakademi (1999-2001), Yale World Fellows Program, Yale University (til 2010, 2010), Russisk universitet for folkevenskab (til 1998)
Medlem af	Yale World Fellows Program, Den russiske oppositions koordinationsråd (2012-2024)
Beskæftigelse	Aktivist, advokat, politiker
Fagområde	Rights in politics[4], opposition, retsvidenskab, politik
Arbejdsgiver	Organisation til bekæmpelse af korruption, Aeroflot (2012-2013)
Arbejdssted	Moskva
Kendte værker	Putins Palads, Don't Call Him Dimon[5]
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Borisa Nemtsova-prisen (2021), den europæiske platform for erindring og samvittighedspris (2015), Årets person (2009), Dresdenprisen (2024), FP Top 100 Globale tænkere (2011) med flere
Fængslet i	Korrektionskoloni nr. 2, Vladimir Oblast, IK-6 Penal Colony[6], Straffekoloni nr. 3, Jamalo-Nenetsk[1]
Signatur
Eksterne henvisninger
Aleksej Navalnyjs hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Aleksej Anatolevitj Navalnyj (russisk: Алексе́й Анато́льевич Нава́льный; født 4. juni 1976 i Butyn, Odintsovskij rajon, Moskva oblast, Russiske SFSR, Sovjetunionen, død 16. februar 2024^[7]) var en russisk politisk aktivist i Ruslands opposition. Han blev kendt gennem den russiske blogosfære og i massemedier for sociale kampagner. Kampagnerne handlede hovedsageligt om korruption i Rusland, og hvordan politiske ledere og statslige virksomheder bryder de russiske love. Han skrev også i trykte russiske medier, som Forbes Rusland.

Hans blog og demonstrationerne han organiserede var målrettet mod korruption og partiet Forenede Rusland - et parti han kaldte "Svindlernes og tyvenes parti".^[8]

Da han begyndte sin karriere som aktivist, var han mindretalsaktionær i nogle børsnoterede semioffentlige selskaber. Som aktionær i selskaberne, havde han ret til at inspicere dem. Han nægtedes dog indsigt, men forsøgte i sin egenskab af advokat stadig at få dette, men uden held. Et eksempel på dette var, da banken VTB købte et stort antal kinesiske olieboringsfaciliteter, en begivenhed, der omtaltes meget. I 2007 blev Navalnyj ekskluderet fra Ruslands socialliberale oppositionsparti Jabloko på grund af hans nationalkonservatisme.

I december 2010 grundlagde han Rospil, et meget omtalt projekt og hjemmeside, med det mål at afdække og rapportere korruption i de offentlige indkøb. Rospil, som har flere fuldtidsansatte advokater, finansieres udelukkende gennem crowdfunding.

I april 2012 blev Navalnyj omtalt af Time Magazine som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.^[9]

Han grundlagde også National Demokratisk Bevægelse Narod.^[10]

Den 18. juli 2013 blev Navalnyj idømt fem års fængsel for underslæb, som dog blev konverteret til en betinget dom. Højesteret sendte sagen tilbage til en ny retssag i Kirov, hvor han i februar 2017 igen blev dømt. EU's udenrigschef Catherine Ashton udtalte at hun var "bekymret over dommen". Navalnyj offentliggjorde i december 2016 sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018, og åbnede kampagnekontorer i Sankt Petersborg, hvor han indsamlede underskrifter til støtte for sin kampagne, men dommen betød, at han ikke kunne stille op til præsidentvalget.^[11][12]

I marts 2017 lancerede Aleksej Navalnyj og hans Antikorruptionskampagne, "Han er ikke din Dimon", hvor han anklagede daværende premierminister Dmitrij Medvedev for korruption.^{[13] [14]}

Den 26. marts organiserede Navalnyj en række antikorruptionsdemonstrationer i 95 byer i Rusland og fire byer i udlandet: London, Prag, Basel og Bonn.^[15]

Den 27. april 2017 blev Navalnyj uden for sit antikorruptionskampagnekontor angrebet af ukendte med en blanding af farvestoffet brillantgrøn ^(en) og andre komponenter i ansigtet. Angiveligt tabte han 80 % af synet i sit højre øje.^[16][17] Navalnyj beskyldte Kreml for at have orkestreret angrebet.^[18][19]

I forbindelse med demonstrationer arrangeret af Navalnyj den 12. juni 2017, blev han ifølge hans kone, Julija Navalnaja, tilbageholdt af politiet.^[20]

Han var gift og fik to børn.

I december 2023 kom Navalny i nyt fængsel i Sibirien.

1. ^ ^{a b} Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Alexej Nawalny auf Krankenstation in Straflager – Wie schwer krank ist er?, Frankfurter Rundschau, hentet 16. februar 2024 (fra Wikidata).
4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
7. ^ Alexey Navalny dead at 47, novayagazeta.eu, 16. februar 2024
8. ^ United Russia No Longer 'Crooks and Thieves’ - Party Official RIA Novosti 11/01/2013 (waybackmachine)
9. ^ Time Magazine (18. april 2012): TIME 100: Alexei Navalny, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
10. ^ Newsmill (24. december 2011): Aleksej Navalnyj, en högernationalist i demokratins tjänst, hentet 12. juni 2017 (svensk)
11. ^ Sveriges Radio (18. juni 2013): Aleksej Navalnyj döms till fem års fängelse, hentet 12. juni 2017 (svensk)
12. ^ SVT (8. februar 2017): Oppositionsledare Navalnyj förklaras skyldig, hentet 12. juni 2017 (svensk)
13. ^ "Navalny's Anti-Corruption Fund Accuses Medvedev of Secret Massive Estate" (engelsk). Foreign Policy. 2. marts 2017. Hentet 12. juni 2017.
14. ^ YouTube: Kampagne video: Han er ikke din Dimon, hentet 12. juni 2017(russisk)
15. ^ "Мы ждем перемен?" (russisk). ROSBALT. 23. marts 2017. Hentet 12. juni 2017.
    (dansk: ~ Vi venter på forandring?)
16. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Navalny Accuses Police Of Failing To Investigate Attack, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
17. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Zelyonka: The Green 'Weapon Of Choice, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
18. ^ The Moscow Times (2. maj 2017): Navalny Sues Police, Loses Vision in One Eye, and Launches New Manhunt, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
19. ^ The Washington Times (2. maj 2017): Alexei Navalny, Putin foe, claims vision loss after chemical attack; blames Kremlin, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
20. ^ ROSBALT (12. juni 2017): Алексей Навальный задержан в подъезде своего дома (russisk)
    (dansk: ~ Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt ved indgangen til sit hus), hentet 12. juni 2017