Alta (Norge)

69°58′04″N 023°14′59″Ø / 69.96778°N 23.24972°Ø / 69.96778; 23.24972

Alta (Norge)
Våben	Kort
Fakta om Alta (Norge)
Kommunenummer:	2012
Fylke:	Finnmark
Kommunesæde:	Alta
Areal:	3.8345 km²
Indbyggere:	21.317 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester:	Monica Nielsen (fra 2015)
Sprog:	Bokmål
Websted:	www.alta.kommune.no
Alta (Norge) på Commons

For alternative betydninger, se Alta. (Se også artikler, som begynder med Alta)

Alta kommune (samisk: Álttá suohkan, kvensk: Alattion komuuni) ligger for enden af Altafjord i den vestlige del af Finnmark fylke i Norge. Byen Alta er Finnmarks største by (bystatus siden 1999) med omkring 18.100 indbyggere (2007). Alta er både en by og en kommune, og blev i 1964 slået sammen med den lille kommune Talvik.

Kommunen grænser i nord til Hasvik, Hammerfest, Loppa og Kvalsund, i øst til Porsanger, i syd til Kautokeino og Karasjok, og i vest til Kvænangen og Loppa. Kommunen består af Alta, Kviby, Kvalfjord, Hakkstabben, Kongshus, Korsfjorden, Komagfjord, Talvik og Langfjordbotn.

Byen, som ligger inderst i Altafjorden og nederst i Altadalen, består oprindelig af de tre gårde Bossekop med samisk tilknytning, Altagård med sæde for amtmanden i Finnmark 1738-1814 og Elvebakken som har finsk eller kvensk tilknytning. I dag består Alta er et byområde med flere centre, Bossekop, Elvebakken, Bukta, Midtbakken og Centrum.^[1]

Et vigtigt erhverv i kommunen er stenbrud, hvor man bryder Altaskifer.

Alta er berømt for helleristningene som blev opdaget i 1973 og står på UNESCO's Verdensarvsliste. Alta fik i 2005 og plads på listen med Struves meridianbue ved at det næst nordligste målepunkt ligger i Alta. Byen er også kendt for stenalderfundene nær fjeldet Komsa, hvor fundene har fået navnet Komsakulturen. Disse fund er nogle af de ældste fund fra Norges historie.

Altaelven er kendt for at være en af Europas flotteste lakseelve.

1. ^ Elvebakken. (2014, 6. august). I Store norske leksikon. Hentet 3. september 2018 fra https://snl.no/Elvebakken.