Ambulance

Dansk ambulance fra Falck, opbygget af Rodríguez López Auto.
Skitse som viser den nye EU-standard for hvordan ambulancer skal være malet.
I Venedig anvendes ambulance-både.

En ambulance er et transportmiddel beregnet til transport af syge eller tilskadekomne til eller fra et behandlingssted såsom et hospital.[1] Både indretning, bemaling og transportmidlets type kan variere en del fra land til land, ligesom ambulancebegrebet kan dække over mange forskellige transportfunktioner – både akutte og ikke-akutte opgaver.

Typisk omhandler begrebet køretøjer som f.eks. varevogne eller udbyggede stationcars. Til akut brug vil disse ambulancer typisk være udstyrede med udrykningssignaler – dvs. et blink og sirene – ligesom Star of Life er et international anerkendt symbol til at betegne den præhospitale hjælp.[2]

Foruden et køretøj til brug på vej, findes der også ambulancevariationer i form af f.eks. helikoptere, fastvingefly, mindre både.

Ordet "ambulance" stammer fra det latinske ord ambulare, "at gå".

  1. ^ Skinner, Henry Alan (1949). The Origin of Medical Terms (engelsk). Baltimore: Williams & Wilkins.
  2. ^ Ems.gov / National Highway Traffic Safety Administration. "The Star of Life" (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. december 2009. Hentet 2010-02-21.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy