Amperemeter

Amperemeter

Et amperemeter er et måleinstrument, der måler styrken af en elektrisk strøm. Formelt kun om sådanne instrumenter der angiver strømstyrken i ampere, som er SI-enheden for elektrisk strøm, men da denne enhed stort set er enerådende, bruges ordet "amperemeter" nu generelt om instrumenter til måling af strømstyrke.

I dag er et amperemeter i praksis ikke et selvstændigt instrument, men en del af de såkaldte multimetre, som kombinerer amperemeteret med et voltmeter, et ohmmeter og flere andre funktioner.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy