Analgetikum

Morfin, et klassisk analgetikum.

Et analgetikum (fra græsk: an- uden, algesi- smerte, flertal analgetika) er et smertestillende lægemiddel. Deres effektivitet afhænger af evnen til at blokere nervesignaler der sendes fra smertereceptorer til hjernen. Analgetika opdeles i primære og sekundære analgetika. Sekundære analgetika er lægemidler der har en anden primær anvendelse end smertelindring. En speciel type af analgetika er lokalanalgetika, som anvendes til bedøvelse af et afgrænset område af kroppen under fx kirurgiske indgreb. Analgetika er forskellige fra anæstetika, da anæstetiske midler hæmmer alle nervesignaler og derved også forårsager følelsesløshed, mens analgetika kun hæmmer smertesignalerne.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in