Andel

Andel er udtryk for den del, man udgør, ejer, eller har ret til ud af et samlet hele. Begrebet kendes f.eks. fra Andelsbevægelsen, andelsboligformen og aktiemarkedet (på engelsk hedder en aktie "share", dvs. andel). Forskellen mellem de forskellige andelsformer beror på magtfordelingen. I aktieselskaberne er magten fordelt efter de enkelte andeles størrelse, så har man aktiemajoriteten, har man i realiteten den fuldstændige magt over helheden og kan behandle minoritetsaktionærerne efter forgodtbefindende (inden for lovens rammer). I Andelsbevægelsen derimod er der tradition for, at man "stemmer efter hoveder", ikke efter "høveder" (dvs. kvægbestandens relative størrelse – billedligt talt).

En andels størrelse kan være angivet enten absolut som en pengemæssig kapital, eller som et forholdstal set i relation til den helhed, andelen relaterer sig til.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy