Anholt

Anholt
Anholt er et af Danmarks mest regnfattige områder.
Geografi
StedKattegat
Koordinater56°42′N 11°34′Ø / 56.700°N 11.567°Ø / 56.700; 11.567
Areal22,37 km²
Højeste punktSønderbjerg  (48 m)
Administration
LandDanmark
KommuneNorddjurs Kommune
Demografi
Folketal127[1] (2024)
Befolknings­tæthed7/km²

Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km². Øen er 11 km lang og omkring 6 km bred på det bredeste stykke. Der er 127 faste beboere (2024)[2], hvoraf de fleste i Anholt By, inde i landet, hvor også skolen ligger, 3 km fra havnebebyggelsen.

Hvert år kommer der i størrelsesordenen 60.000 turister til Anholt, koncentreret i sommermånederne. Turisme er hovederhvervet. Øen har 300 - 400 sommerhuse.

Indtil 1. januar 2007 var Anholt en del af den nu nedlagte Grenaa Kommune. Siden har øen hørt til Norddjurs Kommune i Region Midtjylland. Den største del af øen, medregnet de store fredede arealer, er et gods tilhørende Jens Christian Rostgaard von der Maase.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BEF4
  2. ^ Statistikbanken -> Befolkning og valg -> BEF4: Folketal pr. 1. januar fordelt på øer

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in