Back Antikörper ALS ኣንቲቦዲ Amharic جسم مضاد Arabic প্ৰতিদেহ Assamese Antitel Azerbaijani Антыцелы Byelorussian Антитяло Bulgarian प्रतीदेह Bihari অ্যান্টিবডি Bengali/Bangla Antitijelo BS

Antistof (biologi)

For alternative betydninger, se Antistof. (Se også artikler, som begynder med Antistof)
Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen.
Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen
Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner
Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser
A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains.
Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment
Krydset immunelektroforese af to mikroliter humant serum, der viser de vigtige proteiner fra immunoglobulinerne t.v. til præalbumin t.h. Analysen er baseret på kaninantistof se f.eks. kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet.

Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy