Back Genoom Afrikaans Genom ALS مجموع مورثي Arabic Xenoma AST Genom Azerbaijani Геном Byelorussian Геном Bulgarian বংশাণুসমগ্র Bengali/Bangla Genom BS Genoma Catalan
Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom. Summen af et individs genetiske præg kaldes genotype eller arvelighedspræg. Et individs synlige egenskaber, fænotype, dannes i et komplekst samspil mellem genotype og miljøpåvirkninger.[1] Den videnskab, som studerer biologisk arv, hedder genetik.
Genomet defineres som organismens fuldstændige sæt gener. Et menneske kan i princippet rekonstrueres ud fra et genom. Molekylærbiologisk (i den moderne bioteknologi, biokemi og genetik) benyttes termen genom om den komplette genetiske information i kromosomerne som sekvensen (dvs. rækkefølgen) af baser i DNA og det ikke-kodende DNA samt mDNA og cDNA.
For mennesket ’’homo sapiens’’ ligger genomet DNA’et i de 23 par kromosomer plus de små DNA-molekyler i mitochondrierne. I det haploide humane genom, som findes i ægceller og sædceller, er det ca. 3 milliarder basepar, og i det diploide humane genom i de somatiske celler er det ca. 6 milliarder basepar. Deraf udgør mindre end 2%, se billedet de 20344 gener, der koder for proteiner.[2] Kendskabet til menneskets genom bruges nu med stort udbytte i sundhedsforskning, antropologi og retsvæsen, og der er store forventninger til fremskridt i diagnose og behandling af sygdomme og ny indsigt i mange områder af biologien som evolutionen. Hurtig udvikling af genteknologien medfører lettere adgang til analytiske data: sekvensen af genomets DNA-baser.[3]
To celleorganeller indeholder deres eget, separat nedarvet arvemateriale: mitokondrier indeholder mDNA på typisk 16.600 basepar og grønkorn indeholder cpDNA på typisk mellem 120.000 og 170.000 basepar. Indholdet af separat DNA afspejler en symbiotisk evolution af cellen.
Man regner med, at kendskabet til genomer vil få stor betydning på en lang række felter. Studier af genomer forventes at give en detaljeret forståelse af evolutionen[4] og en ny molekylær basis for innovative anvendelser på mange områder som landbrug, kriminologi og miljø. Kortlægningen af svinets genom har allerede klarlagt, at den har ændret sig gennem avl i tusinder af år.[5]