Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla var træstammer (formentlig af ask og elm), som lå og skurede i strandkanten. Odin kom forbi sammen med to andre guder – Høner og Lødur. De tre guder gav træstammerne ånde, vilje og skønhed.
Fortællingen om Ask og Embla findes i Vølvens spådom (Völuspá) og Gylfaginning. Ifølge Gylfaginning var de tre guder Odin, Vile og Ve.