Askepot (film fra 1950)

For alternative betydninger, se Askepot (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Askepot)
Askepot
Overblik
OriginaltitelCinderella
Dansk titelAskepot
GenreTegnefilm
Instrueret afClyde Geronimi
Hamilton Luske
Wilfred Jackson
Manuskript afCharles Perrault (eventyr)
Ken Anderson
Perce Pearce
Homer Brightman
Winston Hibler
Bill Peet
Erdman Penner
Harry Reeves
Joe Rinaldi
Ted Sears
Baseret påAskepot,
Askepot Rediger på Wikidata
FilmholdsmedlemJohn Hench,
Mary Blair,
Helene Stanley,
Sam Slyfield,
Al Teeter med flere Rediger på Wikidata
KlipDonald Halliday Rediger på Wikidata
FilmmusikWalt Disney's Cinderella,
A Dream Is A Wish Your Heart Makes / The Cinderella Work Song,
Cinderella Rediger på Wikidata
Musik afPaul Smith,
Al Hoffman,
Jerry Livingston,
Mack David,
Oliver Wallace Rediger på Wikidata
Produceret afWalt Disney Pictures
DistributørRKO Radio Pictures
UdgivelsesdatoUSA 14. februar 1950
Danmark 18. november 1950
Længde72 minutter
OprindelseslandUSA USA
SprogEngelsk/dansk
Budget$2.900.000
Fortsættes iAskepot 2: Drømmen bliver til virkelighed (2002)
DVDJa
VHSJa
Nomineringer og priser
Guldbjørnen Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Askepots hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Askepot (original titel: Cinderella) er en amerikansk animeret musical-fantasy-film fra 1950, som er produceret af Walt Disney og udgivet af RKO Radio Pictures. Filmen er baseret på Charles Perraults eventyr Askepot, og er den 12. film i rækken af Disneys klassikere. Filmen er instrueret af Wilfred Jackson, Hamilton Luske og Clyde Geronimi, mens Mack David, Jerry Livingston og Al Hoffman skrev filmens sange, såsom "Cinderella", "A Dream Is a Wish Your Heart Makes", "Oh, Sing Sweet Nightingale", "The Work Song", "Bibbidi-Bobbidi-Boo" og "So This is Love". Det originale voice-cast bestod af Ilene Woods, Eleanor Audley og Lucille Bliss, mens det danske voice-cast bestod af Lise Ringheim, Karin Nellemose, Kirsten Rolfes, Dirch Passer og Ove Sprogøe.

Op igennem 1940'erne oplevede Walt Disney Productions store økonomiske problemer, da 2. verdenskrig gjorde det umuligt at få udbredt deres film til de europæiske og asiatiske filmmarkeder. Studiets tidligere film Pinocchio (1940), Fantasia (1940), og Bambi (1942) blev alle store økonomiske skuffelser, men disse endte senere med at indtjene stor profit gennem adskillige genudgivelser og udgivelser på VHS og DVD. I 1947 havde studiet en gæld på over $4 mio. og var tæt på at gå konkurs. Walt Disney og hans produktionshold vendte efter en række af kortere film tilbage til spillefilmsproduktion i 1948, da de ønskede at filmatisere Charles Perraults Cendrillon.[1]

Produktionen af filmen varede to år, og Askepot blev udgivet af RKO Radio Pictures i USA den 15. februar 1950. Filmen modtog positive anmeldelser og blev den største anmelder- og kommercielle succes for Disney siden studiets første animerede spillefilm Snehvide og de syv små dværge (1937) og successen hjalp med at vende studiets økonomi. Filmen modtog tre Oscar-nomineringer for bedste lyd, bedste musik og bedste sang for sangen "Bibbidi-Bobbidi-Boo".[2]

Flere årtier senere blev filmen efterfulgt af to direkte-til-video-efterfølgere Askepot 2: Drømmen bliver til virkelighed (2002) og Askepot 3: Tiden skrues tilbage (2007),[1] og en live-action-fortolkning, Eventyret om Askepot, i 2015 instrueret af Kenneth Branagh.[3] Prinsens slot, som ses i filmen, er blevet til The Walt Disney Companys officielle logo, og ligeledes produktionslogoet for Walt Disney Pictures. Slottet er blevet bygget i fuld størrelse i Magic Kingdom-området i Walt Disney World, og i Tokyo Disneyland.[1]

Filmen blev i 2018 optaget i de forenedes staters nationale filmregister, National Film Registry, da Library of Congress anså den for at være "kulturelt, historisk og æstetisk betydningsfuld".[4][5]

  1. ^ a b c "25 Things You Never Knew About Disney's 'Cinderella'". Moviefone. 15. februar 2015. Hentet 22. august 2017.
  2. ^ The 23rd Academy Awards, oscars.org, hentet 23. februar 2018
  3. ^ "Disney Dates 'Cinderella' For March 2015". Deadline Hollywood. 24. juni 2013. Hentet 25. juni 2013.
  4. ^ McNary, Dave (12. december 2018). "'Brokeback Mountain,' 'Jurassic Park,' 'My Fair Lady' Added to National Film Registry". Variety. Hentet 5. januar 2019.
  5. ^ "Complete National Film Registry Listing". Library of Congress (amerikansk engelsk). Library of Congress. Hentet 2020-09-18.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy