Australian Open-mesterskabet i damesingle 1980

Australian Open 1980
Damesingle
Arrangement
ArrangørLawn Tennis Association of Australia
Turnering nr.55
Dato(er)24. - 30. november 1980
SpillestedKooyong Lawn Tennis Club
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Vindere
DamesingleTjekkoslovakiet Hana Mandlíková  (1. titel)

Australian Open-mesterskabet i damesingle 1980 var den 55. turnering om Australian Open-mesterskabet i damesingle og den 13. udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen var en del af Australian Open 1980 og blev spillet på græsbaner i Kooyong Lawn Tennis Club i Melbourne, Victoria, Australien i perioden 24. - 30. november 1980. Kvindernes del af mesterskabet blev i modsætning til de forgående år ikke afviklet samtidig med mændenes rækker, men i stedet ca. en måned tidligere.

Mesterskabet blev vundet af tredjeseedede Hana Mandlíková, som i finalen besejrede fjerdeseedede Wendy Turnbull med 6-0, 7-5, og som dermed vandt den første af sine seks grand slam-titler i sin anden grand slam-finale. Mandlíková blev samtidig den første tjekkoslovakiske vinder af en grand slam-titel i damesingle. Turnbull var i sin tredje og sidste grand slam-finale i damesingle, og ligesom i de to første finaler måtte hun forlade slutkampen i taberens rolle. Hun er pr. 2021 den hidtil sidste australske finalist i Australian Open-mesterskabet i damesingle.

Den forsvarende mester, Barbara Jordan, stillede ikke op for at forsvare sin titel.

I forhold til det foregående år var præmiesummen i damernes rækker ved mesterskabet blevet øget fra US$ 50.000 til US$ 200.000, og turneringen blev dermed forfremmet til samme kategori på WTA Tour som de øvrige tre grand slam-turneringer. Det medførte bl.a., at turneringen blev afviklet med et væsentlig stærkere deltagerfelt end de foregående år.[1] Dog var de to førende spillere på WTA's verdensrangliste, amerikanerne Chris Evert Lloyd og Tracy Austin, ikke tilmeldt mesterskabet.[2][3]

  1. ^ The Concise History of Tennis - The history of the Australian Championships (1969-1987) (27. juli 2015) Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
  2. ^ Top players seek title (The Canberra Times, 24. november 1980, s. 20) (engelsk)
  3. ^ Austin, Lloyd could be late entries (The Canberra Times, 7. november 1980, s. 20) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in