Bangladeshkrigen | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Kortet over viser Indiens, Pakistans og Mukti Bahinis styrkers positioner og angrebslinjer. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
(Østpakistan/Bangladesh) Mukti Bahini Indien (fra 3. december 1971) | Pakistan | ||||||
Ledere | |||||||
Sheikh Mujibur Rahman Syed Nazrul Islam Tajuddin Ahmad Muhammad Ataul Gani Osmani Ziaur Rahman Indira Gandhi | Yahya Khan Gul Hassan Khan Abdul Hamid Khan Tikka Khan Amir Abdullah Khan Niazi |
||||||
Styrke | |||||||
~175 000 ~500 000 (begge fronter) | ~365 000 regulære soldater og ~250 000 paramilitære (begge fronter) |
||||||
Tab | |||||||
~30 000 soldater 3843 døde og 9851 sårede (begge fronter) Civile: ~300 000-3 000 000 dræbte[1] | ~9000 døde ~4350-10 000 sårede 97 368 militære og civile krigsfanger (begge fronter) |
Bangladeshkrigen (også kaldet Den pakistanske borgerkrig eller Bangladeshs løsrivelseskrig) (bengali: মুক্তিযুদ্ধ; Muktijuddho eller বাংলাদেশের স্বাধীনতা যুদ্ধ; urdu: جنگ آزادی بنگلہ دیش; hindi: बांग्लादेश मुक्ति युद्ध), og efter Indiens intervention Den indisk-pakistanske krig i 1971 eller Den tredje indisk-pakistanske krig) var en krig, der blev udkæmpet i 1971 mellem Østpakistan (det nuværende Bangladesh, tidligere kendt som Østbengalen), og senere også Indien, mod Vestpakistan. Krigen endte med et vestpakistansk nederlag og førte til, at det oprindelige Pakistan blev delt, da den østlige del af landet blev uafhængigt som Folkerepublikken Bangladesh.