Baskerlandet, Baskisk: Euskal Herria Spansk: País Vasco | |
Flag | Våben |
Officielle sprog | Baskisk og spansk |
Hovedstad: | Vitoria |
Areal: | 7.234 km² |
Befolkning: Tæthed |
2.124.846 (2005) 293.73 pr. km² |
Geografisk placering: | |
Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria) er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.
Baskerlandet består dels af den spanske selvstyrende region "Baskerlandet" (baskisk: Euskadi, spansk: País Vasco) (7,234 km²), dels af regionen Navarra (baskisk: Nafarroa) (10,391 km²) og de nordlige baskiske områder, Lapurdi (fransk: Labourd), Nafarroa Behera (fransk: Basse-Navarre) og Zuberoa (fransk: Soule) (i alt 2,995 km²) i Frankrig.
De tre provinser Araba (Álava på spansk), Bizkaia (Vizcaya på spansk) og Gipuzkoa (Guipúzcoa på spansk) udgør den spanske autonome region País Vasco på spansk, Euskadi på baskisk.
I den spanske forfatning fra 1978 hedder det, at Navarra kan blive en del af den selvstyrende region Baskerlandet, hvis det vedtages ved en folkeafstemning. Indtil videre har de regionale valg været en klar afvisning af denne mulighed.
Baskerlandets syv provinser:
Baskerlandets nationalsport er boldspillet pilota, hvor to til fire deltagere skiftes til at slå en lille læderbold mod en mur med hænderne. Det særprægede spil er skildret i Jørgen Leths dokumentarfilm Pelota fra 1983. Andre sportsgrene som fodbold og cykling er også meget populære i Baskerlandet. Udøvere og hold fra regionen har om ikke andet haft udmærket succes i begge typer af sport.