Beda den Ærværdige | |
---|---|
Munk og forfatter | |
Født | ca. 672 Northumbria, England |
Død | 25. maj 735 Jarrow, England |
Saligkåring | - |
Kanonisering | De facto: inden 740, formelt: af Leo XIII 13. november 1899 |
Anerkendt af | Den katolske kirke |
Festdag | 25. maj (fra 1969), tidligere 26. maj og 27. maj |
Helgen for | Historikere, arkæologer |
I kunsten | Ældre mand, som studerer bøger, ofte med fjerpen og lineal |
Beda (Bæda, (latin: Beda Venerabilis, engelsk: Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.
Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter.
Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.