Bent Vinn Nielsen

Bent Vinn Nielsen
Dansk litteratur
PseudonymBent Nielsen
Født4. marts 1951 (73 år)
i Sulsted, Vendsyssel[1]
Uddannelse og virke
GenreDigte, romaner, børnebøger, noveller og skuespil

Bent Vinn Nielsen (født 4. marts 1951 i Sulsted i Vendsyssel[1]) er dansk forfatter og ud af en arbejderfamilie. Uden formel uddannelse af betydning forlod han skolen og ernærede sig som ufaglært arbejder i en årrække. Via Aalborg er han med sin familie landet i Nykøbing Falster med en mellemstation på Vestlolland.

Nielsen har med en lang række romaner, noveller og radiospil givet efterretninger om eksistenser i Danmarks geografiske og sociale udkanter. Han formår med humor og kærlig solidaritet at beskrive livet mellem skæve, underprivilegerede danskere og har samtidig sendt knap så kærlige hilsener til det økonomiske, kulturelle og politiske overdanmark.

Siden Nielsens debut har det samme økonomiske, kulturelle og politiske overdanmark med legater, hædersgaver og priser sikret, at han kan koncentrere sig om sin forfattergerning, hvilket hans produktivitet afspejler.

Han modtog i 2006 Det Danske Akademis store pris.

Bent Vinn Nielsen havde i en årrække en ugentlig klumme - Vinn og skæv - i dagbladet Information.

  1. ^ a b Kirkebog for Sulsted Sogn, ("1951-1961" s. 1; opslag 1, nr. 4) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy