Benzodiazepiner er betegnelsen for en gruppe af receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser.[1] De er en gruppe psykoaktive stoffer, hvis kemiske kernestruktur består af en diazepinring fusioneret med en benzenring. Det første benzodiazepin chlordiazepoxid (Librium) blev opdaget ved et tilfælde af Leo Sternbach i 1955, da han arbejdede ved Hoffmann-La Roche, som begyndte at sælge det i begyndelsen af 1960 og siden efterfølgeren diazepam (Valium) fra 1963.[2]
Benzodiazepiner øger effekten af den hæmmende neurotransmitter GABA, som har en beroligende (sedativ), søvndyssede (hypnotisk), angstnedsættende (anxiolytisk), antiepileptisk, muskelafslappende og amnesisk effekt. Disse egenskaber gør benzodiazepiner brugbare til behandling af angst, søvnløshed, psykomotorisk rastløshed (agitation), epileptiske kramper, muskelspasmer, abstinenstilstande forårsaget af alkohol og præ-medicinering til læge- og tandlægeindgreb.[3] Benzodiazepiner kategoriseres som enten kort-, mellem- eller langtidsvarende. Kort- og mellemtidsvarende benzodiazepiner bruges i behandlingen af søvnløshed, mens de langtidsvarende bruges til behandling af angst.[4]
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite book}}
: |editor=
har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)