Bey

Bey (også stavet bej, beg og beigh) var en fyrstetitel af tyrkisk oprindelse med betydningen "leder". I det Osmanniske Rige brugtes ordet som betegnelse for guvernørerne i de store provinser af riget, senere også lavere tjenestemænd. Senere er ordet mest brugt som en ærestitel, der svarer til den engelske sir og mister. [1]

  1. ^ Bey, Jensen, Kurt Villads i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 30. oktober 2022

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in