Birem

På væggen i kong Sankeribs palads i Ninive fandt Austen Henry Layard i 1840'erne dette relief, som han tolkede som fønikernes flugt fra byen Tyre i 702 f.v.t. Relieffet er en af de tidligst kendte gengivelser af biremer, og illustrationen blev bragt i bogen The Monuments of Niniveh fra 1849. Man ser forskellen mellem krigsskibene med vædderstævn og handelsskibene uden.

En birem var en skibstype fra antikken.[1] Navnet kommer fra latinsk biremis, ("to årer"), og betegner en type galej, hvor roerne var fordelt over to dæk. Den græske betegnelse er διήρης (dieres), og derfor bruges ordet "diere" også til at betegne denne skibstype. Biremen var i nogle hundrede år det vigtigste krigsskib i Middelhavet, men blev så afløst af trieren, der havde en ekstra række årer. Galejer med to rækker årer fortsatte med at eksistere, i form af handelsskibe og lette opklaringsskibe.

Græsk birem fra cirka 500 f.v.t., gengivet på vase fundet i Vulci i Etrurien og nu udstillet på British Museum.
  1. ^ denstoredanske.lex.dk: birem, backup

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy