Birgittinerordenen

Birgittinerordenen er en klosterorden som blev stiftet i 1370 af Birgitta af Vadstena. For at opnå pavens godkendelse til den nye orden, var Birgitta draget på pilgrimsrejse til Rom i 1350. Undervejs gjorde hun holdt i forskellige byer.

Paven var siden 1309 bosat i Avignon, derved var der skabt en afstand til Rom som ikke kun var geografisk, men som også skabte splittelse indenfor den romersk-katolske kirke. I en af sine åbenbaringer havde Birgitta set, at paven og kejseren ville være sammen i Rom. I en anden af sine åbenbaringer så hun det moralske forfald. Efter Birgittas mening skulle paven være bosat i Rom, og den kristne tro skulle vise sig i daglige gode gerninger.

I 1368 meldte den tysk-romerske kejser Karl 4. sin ankomst til Rom. Pave Urban 5. indfandt sig i Rom og mødte her kejseren. Også Birgitta forelagde paven sine ønsker om en ny klosterorden, dog uden at få et svar. Ved et efterfølgende besøg meddelte paven, at han kunne godkende den nye orden under forudsætning af, at den nye ordens regler blev et tillæg til Augustinerordenens regler. Birgitta måtte gerne bygge klostre til nonner og munke, men ordenen ville ikke få andel i midler der kom ind fra aflad. Birgitta ønskede ikke denne løsning, hun argumenterede med at "Gud havde talt direkte til hende" gennem en åbenbaring, og derfor burde efterkommes. Ved en fornyet forhandling prøvede hun at ændre pavens beslutning, men han stod fast. Først i 1378 kom den endelige godkendelse af Birgittas klosterregel, den var udstedt af pave Urban 6.