Boeing 787

Boeing 787 Dreamliner
Boeing 787 på jomfruflyvning i december 2009.
TypeTo-motorers wide-body-jetfly
ProducentBoeing
Jomfruflyvning15. december 2009
Introduceret26. oktober 2011 med All Nippon Airways
StatusI trafik
Primær brugerAll Nippon Airways
Japan Airlines
United Airlines
Air India
Produceret2007
Antal produceret354 (pr. oktober 2015)
Enhedspris787-8: US$ 206,8 mio.
(ca. 1,2 mia. kr.) (2012)
787-9: US$ 243,6 mio.
(ca. 1,4 mia. kr.) (2012)
All Nippon Airways Boeing 787-8

Boeing 787 Dreamliner er et tomotorers mellemstort interkontinentalt fly udviklet af Boeing Commercial Airplanes (BCA). Flyet har en kapacitet på mellem 200 og 350 passagerer afhængigt af sædekonfiguration og er mere økonomisk end tidligere Boeing-modeller. Efter et flyveforbud i 2013 blev ophævet har flere selskaber overvejet at købe flyet.

Med en forsinkelse på ca. to år foretog Boeing 787 Dreamliner sin første prøveflyvning den 15. december 2009. Flyet sattes i drift i oktober 2011 med det japanske All Nippon Airways.

Flyet var tidligere kendt som Boeing 7E7 frem til slutningen af januar 2005. Ifølge Boeing havde bogstavet E ingen særlig betydning men kunne stå for en række positive egenskaber såsom Effektivitet eller Exceptionel. Boeing har hævdet, at den vigtigste betydning er Elektronisk, eftersom hele flyet har kabler, som gør det muligt at kontrollere alle funktioner i flyet via ethernet-systemer.

En nyhed med Boeing 787 er, at Boeing selv vil koncentrere sig om montering af flyet, og at store dele af komponentproduktionen er lagt ud til eksterne partnere. Dette betyder, at omkring 2/3 af komponenterne vil være produceret af selskaber uden for Boeing. Blandt andet har Fuji Heavy Industries, Mitsubishi Heavy Industries og Kawasaki Heavy Industries fået store kontrakter på produktion af vigtige dele af flykroppen og vingerne.

I januar 2013 fik Dreamlineren flyveforbud som følge af brændstoflækage og et eksploderet batteri.[1] Flyene blev genindsat fra juni 2013 efter at fejl blev repareret. Dog har der været adskillige problemer med flytypen bagefter også.[2]

  1. ^ Dreamliner får flyveforbud i Europa | DR.dk Hentet den 19. januar 2013
  2. ^ Dreamliner på vej mod genindsættelse i juni | Ingeniøren.dk Den 2. april 2013. Hentet den 27. april 2013

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy