Boeing B-52 Stratofortress

Boeing B-52
Boeing B-52H opstillet med våben på Barksdale AFB 2006
Beskrivelse
Type	Bombefly
Besætning	6
Jomfruflyvning	15. april 1952
I aktiv tjeneste	februar 1955 -
Udgaver	A, B, C, D, E, F, G, H
Fabrikant	Boeing
Brugere	United States Air Force, NASA
Krige	Vietnamkrigen, Golfkrigen, Irakkrigen, Krigen i Afghanistan m.fl.
Dimensioner
Specifikationerne gælder for	B52-H
Længde	48,5 m
Spændvidde	56,4 m
Højde	12,4 m
Vingeareal	370 m²
Tomvægt	83,25 t
Lasteevne	36,75 t
Maksimal startvægt	220 t
Motor	8 Pratt & Whitney TF33-P-3/103
Motorydelse	76 kN
Tophastighed	1.047 km/t
Ydeevne
Rækkevidde	7.210 km
Tophøjde	15.000 m
Stigeevne	31,85 m/s
Bevæbning
Skyts	1×20 mm M61 Vulcan gatling
Bomber	ca. 31,5 ton bomber og missiler i forskellige konfigurationer
v d r

Boeing B-52 Stratofortress er et strategisk langdistance bombefly. Det er subsonisk, dvs. at det i lighed med almindelige trafikfly flyver langsommere end lyden. Det har været anvendt af United States Air Force siden 1955 og erstattede på det tidspunkt Convair B-36 Peacemaker og Boeing B-47 Stratojet. Internt kaldes flyet BUFF (Big Ugly Fat Fellow). Selvom det blev bygget til at bære atomvåben under den kolde krig, benyttes det i dag primært til at bære konventionel bombelast. Det kan bl.a. medføre krydsermissiler. Flyet har en meget lang rækkevidde, bærer en stor bombelast og er økonomisk i drift sammenlignet med resten af United States Air Forces flåde af strategiske bombefly. Således er der stadig 85 i tjeneste i United States Air Force (USAF). Indtil videre forventes det at forblive i aktiv tjeneste indtil 2050.

Efter at Boeing havde fået tildelt opgaven med at bygge flyet den 5. juni 1946, ændrede det sig gradvis fra at være et 6-motorers turbopropfly med lige vinger til at blive et 8-motorers jetfly med pilvinger som på den endelige prototype YB-52, som fløj første gang den 15. april 1952 med "Tex" Johnston som pilot.^[1] Flyet var bygget til at kunne fremføre atomvåben under den kolde krig, men har kun nedkastet konventionelle bomber i kamp. En B-52 kan medbringe op til 31.750 kg bomber og missiler.^[2] Navnet Stratofortress anvendes normalt kun i officiel sammenhæng. B-52 har været i aktiv tjeneste i USAF siden 1955. Under Golfkrigen i 1991 blev 40 % af koalitionens bomber kastet fra B-52 Stratofortress bombefly.

Bombeflyene indgik i Strategic Air Command (SAC), indtil denne nedlagdes i 1992 og dens fly overgik til Air Combat Command (ACC). Sådan forblev det indtil februar 2010, hvor alle B-52 Stratofortress og Northrop Grumman B-2 Spirit fly overførtes fra ACC til den nyligt etablerede Air Force Global Strike Command (AFGSC). Flyets fremragende præstationer ved hastigheder lige under lydens hastighed og forholdsvis lave driftsomkostninger har betydet, at flyet er forblevet i aktiv tjeneste, selv om der senere er kommet nye bombefly til såsom North American XB-70 Valkyrie, overlydsflyet Rockwell B-1B Lancer og stealthflyet Northrop Grumman B-2 Spirit. B-52 markerede sit 50 års jubilæum i aktiv tjeneste i 2005. (Af andre fly med tilsvarende lang aktiv tjeneste kan nævnes English Electric Canberra, Tupolev Tu-95, Lockheed C-130 Hercules, Boeing KC-135 Stratotanker og Lockheed U-2.)^[3][4][5][6] B-52 anvendes også som moderfly for rumfartøjer som X-15 og Pegasusraketter.

1. ^ "The Boeing Logbook: 1952–1956 15 April 1952." Boeing. Hentet: 13 August 2009.
2. ^ "Fact Sheet: B-52 Superfortress." Arkiveret 18. august 2007 hos Wayback Machine Minot Air Force Base, United States Air Force, October 2005. Hentet: 12 January 2009.
3. ^ "Возвращение летающего медведя Return of the Flying Bear" (på russisk). lenta.ru. Hentet: 3. november 2009.
4. ^ "RAAF C-130 Hercules – 50 Years of Outstanding Service." defenseworld.net, 3. november 2008.
5. ^ Lombardi, Michael. "The first KC-135 tanker aircraft rolled out 50 years ago this month." Boeing. July 2006.
6. ^ Karl, Jonathan. "So high, so fast." ABC News, 17 August 2007. Hentet: 3 November 2009.