Bonnie og Clyde

Denne artikel handler om de historiske personer Bonnie Parker og Clyde Barrow. For filmen "Bonnie og Clyde" se Bonnie og Clyde (film)
Bonnie og Clyde i marts 1933 på et foto fundet af politiet på deres skjulested i Joplin, Missouri.

Bonnie Elizabeth Parker (1. oktober 191023. maj 1934) og Clyde Barrow (24. marts 1909 – 23. maj 1934) var et berygtet forbryderpar, der rejste rundt i USA under depressionen. Selv i dag er de kendt for deres "et dusin-eller-deromkring" bankrøverier. Barrow foretrak at røve små butikker eller benzinstationer på landet. Banden menes at have dræbt flere civile og mindst ni politifolk. De blev til sidst overmandet og dræbt af politiet i Louisiana 23. maj 1934.

Deres færden var genstand for stor offentlig opmærksomhed, allerede mens de levede, og deres omdømme blev cementeret i amerikansk folkeminde, da der i 1967 blev lavet en film om dem: Bonnie og Clyde. Arthur Penn instruerede, og Faye Dunaway og Warren Beatty spillede hovedrollerne.[1]

  1. ^ Toplin, Robert B. History by Hollywood: The Use and Abuse of the American Past. (Urbana, IL: University of Illinois, 1996.) ISBN 0-252-06536-0.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy