Bootsy Collins | |
---|---|
Information | |
Født | William Earl Collins 26. oktober 1951 (72 år), Cincinnati, Ohio, USA Cincinnati, Ohio, USA |
Genre | Funk, soul, rock, psykedelisk soul, rhythm and blues |
Beskæftigelse | Musiker, singer-songwriter |
Aktive år | 1969- |
Pladeselskab | Westbound, Ace, Warner Bros., Casablanca, Shout, Columbia, P-Vine, Mascot |
Associeret med | Parliament-Funkadelic Bootsy's Rubber Band George Clinton James Brown Snoop Dogg Axiom Funk Praxis Material Fatboy Slim Deee-Lite Buckethead |
Eksterne henvisninger | |
bootsycollins.com |
William Earl "Bootsy" Collins (26. oktober 1951 i Cincinnati i Ohio) er en amerikansk basguitarist, sanger og sangskriver. Han er mest kendt for sit samarbejde med James Brown i 1960'erne og for deltagelse i funk-kollektivet Parliament-Funkadelic i 1970'erne. Han regnes som en af de fremste guitarister indenfor funk, og i 1997 blev han optaget i Rock and Roll Hall of Fame and Museum sammen med femten andre medlemmer af Parliament-Funkadelic.
Bootsy Collins har også haft et omfattende samarbejde med musikere og producenter indenfor diverse genrer, blandt andet Jerry Harrison, Deee-Lite, Bill Laswell, Fatboy Slim, Buckethead, Snoop Dogg, Malcolm McLaren og Little Richard. Han har desuden deltaget i flere kortlivede grupper, blandt andet bluegrass/funk-bandet GrooveGrass Boyz og funkgruppen Axiom Funk (med George Clinton og flere andre kollektiv-medlemmer). Med New Rubber Band optrådte han i 1998 på North Sea Jazz Festival i Haag.